Viden, udvikling og samvær
1955 Frederiksberg Vælg område
Vis underviser
Niels W. Olesen Lone Dybkjær
Ledige pladser

Poul Schlüters Tid 1982-1993

Ved spørgsmål ring til 38 16 03 36

Poul Schlüters Tid 1982-1993
- kom til et gratis foredrag om Poul Schlüters regeringsperiode

Hør om Poul Schlüters regeringsperiode i et spændende foredrag, hvor fhv. minister Lone Dybkjær (Radikale Venstre) og forfatter og historiker Niels Wium Olesen giver hver deres perspektiv på datidens store politiske udfordringer og det politiske spil.

Med udgangspunkt i sine egne erfaringer og oplevelser fortæller Lone Dybkjær om sin tid med Poul Schlüter og giver dermed et unikt indblik i dansk toppolitik. Niels Wium Olesen er forfatter til "Poul Schlüters Tid 1982-1993", som er en ny bog om Schlüters regeringsperiode. Foredraget bygger dermed på helt ny forskning, hvor Niels har arbejdet med et omfattende kildemateriale, bl.a. referater fra lukkede regeringsmøder og møder i partiernes folketingsgrupper.

Kort om Schlüters regeringsperiode:
Da Poul Schlüter blev ny statsminister i 1982, var det første gang siden 1901, at Danmark fik en konservativt ledet regering. Ikke mange tilskrev den nye regering store chancer for succes, men Schlüter blev den længst siddende statsminister siden 2. Verdenskrig. Med gunstige internationale konjunkturer i ryggen og en pragmatisk, uideologisk tilgang til regeringsførelsen blev en række af tidens fundamentale økonomiske problemer løst, men dog ikke den høje arbejdsløshed. Schlüterregeringernes overlevelsesevne hang dog også sammen med den hidtil usete accept af, at regeringen blev nedstemt uden at træde tilbage- især den såkaldte fodnotepolitik er et heftigt diskuteret eksempel på dette. Schlüters regeringstid sluttede som bekendt med Tamiltagen, der førte til hans beslutning om at gå af.

Læs mere om Schlüters regeringsperiode og bogen her.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig
AOF Frederiksberg og PFA inviterer til foredraget i forbindelse med bogudgivelsen. Det er gratis, men af hensyn til bestilling af kaffe og kage er tilmelding nødvendig.

Baggrunden for arrangementet:
PFA har i forbindelse med sin 100 års fødselsdag i 2017 finansieret bogserien De danske ministerier og den forskning, der ligger bag. Bogserien er nået til bind 5, der består af to bøger: Poul Schlüters Tid 1982-1993, som udkommer i 2018 og Anker Jørgensens Tid 1972-1982, som udkom i 2017.

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 17-01-2019, kl. 19:00

Ugedag Torsdag
Holdnr191017
Adresse Frederiksberg Hovedbibliotek
Solbjergvej 23
2000 Frederiksberg
LokaleForedragssalen
Holdtimer1
Antal mødegange1
AfdelingAOF Frederiksberg-København

Kursusdage

17-01-2019 Torsdag 19:00  -  21:00

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.