Viden, udvikling og samvær
2300 AmagerVælg område

Retningslinjer ifm. coronavirus

En tryg genåbning

AOF København-Frederiksberg-Ballerup er nu genåbnet, og vi ser frem til et efterår fyldt med aktiviteter, kurser og byvandringer.

Det skal være trygt at gå på aftenskole hos os
Vi følger myndighedernes anbefalinger og retningslinjer og tilrettelægger alle vores kurser og aktiviteter, så du trygt kan deltage
i et aftenskolekursus hos os sammen med andre.

Vi står sammen om at forebygge
Alle der deltager i undervisning hos os, beder vi følge sundhedsmyndighedernes generelle råd om forebyggelse af smitte: Hold afstand, vask/sprit hænder, host eller nys i dit ærme, begræns fysisk kontakt og bliv hjemme, hvis du er syg. Vi anbefaler også, at du ikke møder op længe inden din undervisning begynder, men mød op til tiden for derved at begrænse antallet mennesker på de enkelte undervisningssteder.

Af hensyn til alles sikkerhed har vi indført nogle retningslinjer for at sikre os, at undervisningen foregår i trygge rammer:

Afstand
For at sikre den anbefalede afstand mellem deltagere, følger vores lokaler anbefalingerne om kvadratmeter og/eller afstand.
Ved foredrag, arrangementer og klasseundervisning i egne undervisningslokaler tilstræber vi god plads mellem alle deltagere med en passende stoleopstilling.
Vi har nedsat deltagerantallet på de hold, hvor det er nødvendigt, for at leve op til anbefalingerne vedrørende afstand.

Hygiejne
Det er vigtigt, at du vasker eller spritter hænder, når du træder ind og ud af undervisningslokalet – medbring selv håndsprit.
Medbring eget udstyr, f.eks. yogamåtte, og mød op omklædt til undervisningen. Der er ingen mulighed for at bade efter undervisningen.
Det er op til den enkelte, om man ønsker at bruge mundbind.

Særligt for bevægelseshold
Du skal selv medbringe en træningsmåtte eller et håndklæde/lagen til at lægge over træningsmåtten. Det er ikke alle steder, at der findes træningsmåtter, så det er allerbedst at du medbringer din egen.
Der vil ikke blive afsprittet rekvisitter efter hvert hold, så vask eller sprit hænder før og efter undervisningen. Derudover anbefaler vi, at du møder op omklædt til undervisningen (gælder ikke ved træning i svømmehaller).

Særligt for musikundervisning og sang
På vores musik- og sanghold overholder vi anbefalingerne vedrørende afstand på henholdsvis 1 meter mellem deltagere helt generelt, og 2 meter ved sang og brug af blæseinstrumenter. Medbring gerne eget instrument/computer/høretelefoner, hvor det er muligt.

Der kan gælde yderligere, specifikke retningslinjer for enkelte hold og fagområder. Når du tilmelder dig en aktivitet, vil du blive kontaktet direkte, hvis der er yderligere informationer om forholdsregler.

Din underviser vil kontakte dig, hvis der sker ændringer i forbindelse med din undervisning.

Vi følger situationen omkring coronavirus tæt og opdaterer retningslinjerne løbende hvis nødvendigt. Vi opfordrer til, at du bruger din sunde fornuft og selv følger med i myndighedernes aktuelle anbefalinger og de seneste opdateringer her: coronasmitte.dk