Viden, udvikling og samvær
1955 Frederiksberg Vælg område

Lene Fibieger

Sanglærer – og Qi Gong instruktør Lene Fibieger er uddannet musikpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium og har mange års erfaring som underviser af alle fra spædbørn til ældre, på musikskoler, folkeskoler, lilleskoler og aftenskoler. Som underviser besidder Lene stor ro. Hun lægger vægt på at skabe tillid og arbejder med humor i sin undervisning – og så er hun tålmodig! Hendes spidskompetencer er pædagogisk sans, god intuition og evnen til at være inspirerende. Hendes værktøjskasse og brede erfaring gør, at hun kan formidle, instruere, inspirere og igangsætte afhængig af situationen. Hun er udøvende musiker som sangerinde, performer, komponist, tekstforfatter og i sammenhænge med SDS (sang, dans og spil). Endvidere har hun arbejdet som freelancer/selvstændig med mennesker og musik i et hav af sammenhænge. Hun arbejder til stadighed med at udvikle sig som underviser og sanger. Sammen med musikken betyder krop og bevægelse meget for hende. Hun har derfor bl.a. taget uddannelse som Qi Gong-instruktør.

Kontaktinfo

Telefon: 22847060
E-mail: fibiegerlene(snabel_a)gmail.com

Mere om denne underviser

Kurser hvor Lene Fibieger underviser